Eftersyn af faldsikring
Når man bygger stort og i højden, er det vigtigt, at faldsikringsudstyret er sikkert. Skulle udstyret være fyldt med fejl eller gammelt, kan det nemlig for fatale konsekvenser – både for brugeren og for virksomheden bag. Hos READUNIT kan vi hjælpe med at holde styr på det lovpligtige eftersyn af faldsikring, så I undgår uforudsete hændelser.
Prøv vores system ganske uforpligtende
Foruden at påminde jer om lovpligtigt eftersyn af faldsikring har vores værktøjsstyring mange funktioner.
Med appen på telefonen kan I få overblik over fejl på det enkelte værktøj samt hvem der benytter sig af det.
Ønsker I at opleve systemet i egne hænder, giver vi mulighed for at booke en demo allerede i dag. I kan ligeledes kontakte os for et ganske uforpligtende møde, hvor vi gør jer meget klogere på de mange funktioner, som vores system kan tilbyde jeres virksomhed.
Hold styr med værktøjet med vores system
Faldsikring indeholder mange enkeltdele som eksempelvis støttebælter, liner og lignende. Med vores værktøjsstyring har I mulighed for at holde styr på alle enkeltdelene på en forsvarlig måde.
Vores system giver jer indblik i udstyret fra køb til brug og eftersyn. Vi registrerer og påminder automatisk, når det er tid til eftersyn – og det er smart, hvis I ikke ønsker at bøvle med papirer og gamle certifikater.
Med vores system får I alt i én. Under hvert værktøj vil I kunne se enhver rapport på produktet, såvel som hvornår og af hvem det er blevet brugt.
Disse informationer kan I hurtigt tilgå, hvis blot I har en konto og en internetforbindelse. Vores system kan både bruges på computeren eller hentes ned på telefon eller på tablet, så det er let at finde information på produktet uanset tid og sted.
Giv medarbejderen ro i maven
Når man arbejder på et byggeprojekt, bruger man som regel faldsikring. Dette er en uundværlig sikkerhedsforanstaltning, der passer på den enkelte medarbejder. Derfor er det også utrolig vigtigt, at faldsikringen virker og er efterset af en sagkyndig. Ifølge Arbejdstilsynets retningslinjer er det lovpligtigt, at man får foretaget eftersyn af faldsikring hver 12. Måned.
Dette er et punkt, man skal overholde - både for ens egen skyld, men også for den medarbejder der skal benyttes faldsikringen. Skulle der ske uheld, er konsekvenserne nemlig utrolig omfattende. Af den grund er der heller ingen barmhjertighed, hvis man misser det lovpligtige eftersyn af faldsikring. I sådanne tilfælde vil man få en stor bøde. For at være sikre på denne front kan I benytte jer af vores system.
I systemet vil I få en påmindelse, når det er tid til eftersyn. Vores software har desuden mulighed for at give jeres eksterne samarbejdspartnere besked - og så registreres rapporten tilmed i systemet, når eftersynet er gået igennem.
Sikkerhed skal tages alvorligt
Sikkerheden omkring arbejde og produktion er i højere fokus end nogensinde før, og det fokus vil ikke blive mindre i fremtiden. De fleste virksomheder har et økonomisystem og sikkert også et CRM- system, fordi de har en seriøs tilgang til økonomi og kunder. Tager man også sikkerhed alvorligt skal man væk fra at løsblade og Excel holder styr på sikkerhedsdata - det er den rejse vi er eksperter i og gerne hjælper med.